PROSTŘEDÍ„Pro mnoho zelených energetických řešení je jen nový způsob, jak vydělat peníze, říká režisér Jeff Gibbs.

Kolle je redakční ředitelkou MODERN TIMES.
E-mail: iril@nytid.no
Publikováno: 2020-04-22
Planeta lidí
Regisør: Jeff Gibbs
Michael Moore (producent)
(USA)

ředitel Michael Moore, známý z řady kontroverzních televizních seriálů a filmů, jako je Americké kuželky pro Columbine (o použití zbraní USA) a Fahrenheit 9 / 11 (o válce Bushovy administrativy v Afghánistánu a Iráku) nyní vydal svůj nejnovější film Planeta lidí, zdarma Youtube, Vydání se otáčí s 50. výročí Den Země 22. dubna - uprostřed koronové pandemie.

Film je režírován Jeff Gibbs, s Moore jako výkonným producentem. Gibbs je ekologem a dlouhodobým partnerem Moore - a producentem mimo jiné Bowling pro Columbine.

"Katastrofální volby environmentálního hnutí"

Planeta lidí Podle poznámky o praní ekologické hnutí „prohrálo bitvu prostřednictvím dobře zamýšlených, ale katastrofálních rozhodnutí, jako je přesvědčení, že solární panely a větrné turbíny nás zachrání tím, že ustoupí zájmům investorů a společností na Wall Street“. Film byl uveden na Traverseově filmovém festivalu v loňském roce a získal určitou pozornost v USA s obnovenou kritikou (včetně od The Guardian) nyní, když byl film uveden na YouTube.

Michael-Moore-Jeff-Gibbs-Ozzie Zehner-planeta lidí
Debata po zhlédnutí Planet of the Humans

Planeta lidí ukazuje příklady toho, jak zelená řešení nemusí být nutně zelená: větrné energie vyžaduje velké množství mědi a vzácných minerálů. solární energie je kritizován za svou závislost na uhlíku a křemeni při stavbě solárních panelů. Oba větrné elektrárny og solární panely sestává ze součástí, které nelze recyklovat, jako je směs ze skleněných vláken použitá pro lopatky větrné turbíny.

"Zjistil jsem, že nová technologická řešení jsou jen novým způsobem vydělávání peněz," říká režisér Gibbs o filmu do Associated Press (AP), a uznává, že film bude pro mnoho lidí „obtížnou pilulkou polykat“.

Předplatné 195 NOK / čtvrtletí

Každý chce kousek zeleného dortu

Gibbs har filmens lavmælte fortellerstemme, i motsetning til Michael Moore som foran kamera fremstår som mer bajas og med heftigere engasjement i egne filmer (her ser vi ham ikke foran kameraet). Gibbs er mer i tråd med filmens alvorlige budskap og omtaler en yngre utgave av seg selv som «treehugger». I voksen alder ble han som miljøengasjert borger opptatt av fornybar energi. I starten av filmen ser vi ham delta på en «Solar festival» for miljøet der alt på festivalen skal være drevet av solenergi, men som måtte ty til dieselaggregater for å få nok strøm da regnværet kom. Til slutt måtte festivalen koble seg til det vanlige strømnettet.

Pak jde do boje s Barackem Obamou a Al Gore, o tom, jak začala zelená energetická revoluce. Od veřejné podpory v USA po nadšené banky a investory jako Richard Branson som gjerne vil ha en bit av den grønne kaken. Branson blir i et intervjuklipp spurt om Gore er en profet (prorok) - „Jak vyhláskujete proroka,“ odpověděl Branson a smál se. Nechá slovo vyslovit “profit ».

Og dette handler også filmen om, hvordan ulike grønne organisasjoner finansieres (det er amerikansk storkapital bak), at Al Gore lener seg på finansiering fra fossil brensel-industri. Det er mange eksempler og antydninger, men overfladisk. Og er det riktig å kritisere enhver grønn innsats utelukkende fordi finansieringen bak er kullsvart? Hva er alternativet?

El-BILENE lades fra strømnettET, som er 95 prosent kulldrevet.

Elektriske biler drevet av kullkraft

Vi ser Gibbs delta på lanseringen av en ny elektrisk bil fra General Motors hvor han spør hvilke strømkilder som lader bilen. «Strømmen kommer fra kraftleverandøren i Lansing», sier presseansvarlige hos GM. «Det er vel litt kull … jeg tror de bruker naturgass», fortsetter hun usikkert. Peter Lark fra Lansing Board of Water & Light forteller at det ikke er mulig å lade elbiler med sol- eller vindkraft. «Bilene lades primært om natten, da er det jo ikke sol. Og om natten avtar også vinden. De lades fra vårt strømnett, som er 95 prosent kulldrevet», sier han.

Hos strømleverandøren vises det frem et solcelleanlegg. Det ser imponerende ut, men kommunens representant innrømmer at det ikke leverer strøm til mer enn 10 husholdninger. En gjennomgående tråd i filmen er hvordan man gjerne vil, men ikke får til, 100 prosent grønne løsninger – eller at løsningene har for dårlig effekt med dagens teknologi. Og i kjølvannet av subsidierte grønne anlegg har vi nå fått enorme solární hřbitovy med ødelagte paneler, speil og nakne ørkenområder samt vindmøllekirkegårder som står stille i vinden fordi de er et mareritt å fjerne og resirkulere.

Vindmøller
Vindanlegg holder bare et par tiår, forteller filmen. Noen lar dem forfalle.

Er det miljøvennlig å hogge ned frisk skog?

Gibbs forteller til Associated Press hvordan han i mange år forsøkte å få med seg miljøorganisasjoner til å støtte filmen økonomisk, men ble avvist – før han kontaktet Moore. Gibbs og Moore håper at filmen vil inspirere folk til å tenke annerledes og finne nye løsninger, selv om budskapet er nedslående. Jeg er usikker på om de lykkes.

Gibbs forsøker å rekke over alle tenkelige grønne energiformer, deres finansiering og hvor gode/dårlige løsningene er. Filmen hadde tjent på å holde seg til et par temaer, for eksempel biomasse, og gått dypere inn i dette. Det er ikke noe nytt at elbiler må lades med “skitten strøm” eller har miljøfiendtlig fremstilte komponenter. Derimot var det nytt for meg at noen biomassefabrikker benytter opphugde bildekk for å få nok varme i produksjonen, med de utslipp det medfører.

Flere biomasse-fabrikker er nødvendig for å ersatte ett kullkraftverk. Det betyr at man må beslaglegge store landområder og hogge ned skog. Er det virkelig mer miljøvennlig å hogge ned frisk skog for å lage biodrivstoff? Og hva med treflisproduksjonen? Det brukes ikke bare rester fra skogindustrien (som er meningen), men det hogges ned frisk skog i tillegg. Hvor stor andel av produksjonen består av frisk skog? Det blir ikke besvart, og er et av svært mange spørsmål jeg stiller meg etter å ha sett filmen.

Nedhugget skog
Er dette den grønne fremtiden, at mennesket ødelegger habitater? Skjermdump fra filmen.

En umulig oppgave

Det er rett og slett en umulig oppgave å ta for seg alle tenkelige energiløsninger og gå i dybden på subsidier, finansiering, politiske koblinger, samt miljøaspektene ved hver enkelt av dem og samtidig ta for seg miljøorganisasjonene (og deres fiansiering) i løpet av filmens spilletid. Her skulle Moore som eksekutiv regissør tatt grep.

Det blir mange påstander og skraping på overflaten, og det ene eksemplet slår ihjel det neste – få blir stilt spørsmål eller stilt til ansvar, mye informasjon blir hengende i luften. Jeg skulle gjerne sett noen forsvare bruken av biomasse-fremstilt brensel (og ødelagte skogområder) i stedet for petroleumsbasert drivstoff, eller en fagperson gå i dybden om biodrivstoff.

Filmens avsluttende sekvenser handler om hvordan mennesket fordriver dyr fra deres naturlige habitat, fordi vi anlegger plantasjer for biodrivstoff eller bygger nye fabrikker, alt for å opprettholde vår planetødeleggende levestandard.

Mennesket er Jordens største trussel, og přeplnění og přečerpání er også noe filmen såvidt rekker innom. Dessverre uten å gå i dybden også der. Resultatet er at man blir motløs av å se filmen. Det er åpenbart at vi ikke kan fortsette med overforbruk og befolkningsvekst. Men vi skal ikke se oss blinde på grønne løsninger, kaste rause subsidier etter dem uten krav til oppfølging og omfavne dem uten å være kritiske til deres miljøpåvirkning. Til syvende og sist fungerer filmen kanskje best som et velment, dog litt sprikende og ufullendt bidrag til debatten om det grønne skiftet.

Filmen er tilgjengelig gratis på YouTube i 30 dager. Se den her (engelsk tekst):

Filmen er 1t40 minutter, den første versjonen av denne omtalen var
basert på de første 43 minuttene. Saken ble oppdatert 30.4.
Webové stránky Planet of the Human


Vážení čtenáři. Nyní máte tento měsíc 0 volné články. Nebojte se nakreslit jeden Předplatné, nebo se přihlaste níže, pokud jej máte.