Foto: Wikimedia / Diario La Nación. a Susan Meiselas / Magnum Photos

Od lidového hrdiny k diktátorovi


Nikaragujský prezident Daniel Ortega je stále více podobný svému násilnému a diktátorskému předchůdci.

Valdés je spisovatel, antropolog a aktivista.
E-mail: agora158@gmail.com
Publikováno: 2018-10-01

Vatikán v srpnu oznámil, že papež Frans nepřijde v říjnu do Salvador a Nikaragua, jak mnozí očekávali. Záměrem bylo jít do Nikaragua v sousední zemi Salvador, aby kanonizoval arcibiskupa Oscara Arnulfo Romera. Romero byl hlavou el Salvadorského kostela a byl zabit, zatímco v roce 1980 držel přijímání ve své vlastní katedrále.

Situace v Nikaragui je však velmi nebezpečná, protože mnoho biskupů dostává hrozby smrti. V důsledku toho bude Romero místo toho 14. října v Římě kanonizován.

V srpnu dosáhl počet obětí nepokojů v Nikaragui až 448 zraněných. Země je rozdělena ve snaze omezit používání násilí a politické klima, které je vyvolává. Téměř deset tisíc Nikaragujů uprchlo z násilí a požádalo o azyl v Kostarice.

NIKARAGUA. Managua. 1979. Wall.

Celoživotní prezident

V 1970. letech uprchlo z Nikaraguy velké množství lidí. Utekli z diktatury Anastasia Somozy, diktátora, který byl zcela vpravo, podporovaného Spojenými státy. Nyní lidé prchají z diktatury k Danielovi Ortegovi, národnímu hrdinovi, kterému se spolu s sandinisty (socialistickým rebelským hnutím) podařilo dostat Somozu, aby se vzdala moci. Ale poté, co Somoza zmizel, Ortega je stále více podobná svému předchůdci.

V srpnu dosáhl počet obětí nepokojů v Nikaragui až 448 zraněných.

Je to smutný paradox. Spolu se svými právníky 29. ledna 2014 pozměnil nikaragujskou ústavu, což prezidentovi umožnilo být kandidátem v několika následných volbách. Proto ho nyní opozice nazývá „celoživotním prezidentem“. Kromě toho jmenoval za viceprezidenta své vlastní manželky Rosario Murillo. Tím zajistil pokračování své vlastní politiky.

Předplatné 195 NOK

Ortega je prezidentem od roku 2007 a byl také prezidentem mezi lety 1985 a 1998. Nyní je ve svém čtvrtém funkčním období jako prezident.

For den latinamerikanske venstresiden var sandinistene helter; uten våpen og støtte fra noen kjempet de og kom seirende ut av slaget. Mange latinamerikanske ungdommer reiste til Nicaragua for å kjempe med sandinistene på 80-tallet med døden til følge. Mange anarkister betraktet Nicaragua som det nye Spania under borgerkrigen i 1936.

Ifølge vitneforklaringer forlangte Ortega sex som del av den «revolusjonære plikten». Foto: INTI OCON / AFP

Jeg spurte den amerikanske fotografen Susan Meiselas om hvordan Ortega kunne bli Somoza. Som fotograf reiste hun til Nicaragua i 1978 og 1979 og tok bilder av revolusjonen som endte med Somozas fall og hans flukt til Paraguay. Meiselas, en av vår tids største fotografer og grunnlegger av Magnum Photos, har vendt tilbake til Nicaragua flere ganger for å følge menneskene hun tidligere har fotografert.

Under sitt siste besøk i 2018 tok Meiselas bilder av unge studenter som protesterer mot det autoritære styret til Daniel Ortega. Hun sier hun må være lojal mot folket sitt og vise hele prosessens utvikling – fra begynnelsen av frigjøringen av landet, til våre dager da Nicaragua er blitt sentrum for heftige diskusjoner.

Overgrep og voldtekt

Ortegas liv er historien om en kontroversiell politiker, en selfmade mann som droppet ut fra universitetet for å slutte seg til geriljakampen i fjellene. Han er blitt beskyldt for voldtekt av sin egen stedatter, Zoilamerica Narvaez, Rosario Murillos datter.

Zoilamerica Narvaez etterlot en 48-siders liste over beskyldninger mot Ortega om andre seksuelle overgrep i en rettssal i Managua.

Hun rettet flere anklager mot ham. Og hun er ikke den eneste. Flere kvinner har stått frem og beskyldt ham for seksuelle overgrep «i revolusjonens navn». Ifølge deres vitneforklaringer forlangte han sex fra dem som en revolusjonær plikt.

NICARAGUA. Managua. 1979. Street fighter.

Ved starten på sin siste mandatperiode hadde Ortega noen hvetebrødsdager med den katolske kirken, hvor kona hans skrev et utkast til en lov som kriminaliserer abort. I dag er Nicaragua ett av de få landene i verden som ikke tillater selvbestemt abort.

Feministbevegelsen og alle kvinnene som kjempet for sandinistene var blant de første til å protestere. De tok til gatene og krevde retten til abort og beskyttelse mot voldtekt. Nicaragua er et land der macho-kulturen fremdeles står sterkt.

Protester, økonomisk krise og forfall

Protestene mot Ortega og Murillo har nå spredt seg, der studenter, bønder og kvinner demonstrerer i gatene og blir hardt bekjempet. De fryktede dødsskvadronene – kjent fra revolusjonen mot Somoza – har fått nytt liv. Forskjellen er at den gangen var de støttet av USA og hadde fagforeningsledere og mistenkte kommunister som mål. I dag sikter de seg inn mot bondeledere og studenter som er i opposisjon til Ortegas styre.

«Vi kan ikke akseptere en livstidspresident.» Ernesto Cardenal

Nicaragua har vært støttet økonomisk av Venezuela der president Chávez var en sterk forsvarer av sandiniststyret. Men i dag er den venezuelanske økonomien i forfall, og landet kan ikke lenger vente støtte fra det venezuelanske Maduro-regimet. Nicaragua er dessuten truet av sanksjoner fra USA og andre latinamerikanske land.

Kirken har forsøkt å mekle mellom demonstrantene og Ortega, og enkelte biskoper har bedt han om å trekke seg tilbake. Den tidligere revolusjonære, munken og poeten Ernesto Cardenal – en gang Ortegas venn, nå en bitter fiende – truer med å forlate landet og dra i eksil.

En ung anarkistvenn, Alastorin, skriver i sin populære blogg:

«Ortega og Murillo må forlate stillingene sine og grunnloven må forandres igjen. Vi kan ikke akseptere en livstidspresident. Det er ikke demokrati, det er diktatur. Vi må kreve nye valg.»